Årskonference 2021: Arbejdsliv 4.0

Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til årskonference

Om

Arbejdsliv 4.0

18. november 2021 kl. 8:30 – 16:00 på Roskilde Universitet, bygning 3.

I de senere år har teknologibegreber som digitalisering, kunstig intelligens, machine learning, big data, platformsøkonomi, algoritmificering, gamification, blockchain, kvantecomputere, eksoskeletter, cyberterrorisme, internet of things, overvågningsteknologier, selvkvantificering og meget andet præget debatten om, hvad der kendetegner vores nutid og vil præge vores nære fremtid – ikke mindst i arbejdslivet.

Forskere, organisationer og andre meningsdannere peger på, at vi står på tærsklen til ‘den fjerde industrielle revolution’, hvor forbrugere og virksomheder vil kunne drage nytte af de store potentialer, som en teknologi i eksponentiel udvikling bringer med sig. Samtidig peger rapporter fra ind- og udland på, at teknologien vil betyde hastige og grundlæggende forandringer af vores arbejdsliv- og arbejdsmarked, hvor kravet til den enkeltes omstillingsevne og kompetencer vil være store.

Teknologibegreber er naturligt nok en stor trend blandt arbejdslivsprofessionelle, forskere, politikdannere og arbejdsmarkedets parter. Derfor er det oplagt at kigge på, hvad den nyeste forskning siger om de brydningstider, vi efter sigende skulle stå i. Er der grund til begejstring, bekymring eller begge dele?

De nye digitale teknologier rejser en række spørgsmål:

  • Hvad betyder nye teknologier for vores arbejdsmarked og krav til den enkelte?
  • Hvordan forandrer digitaliseringen af arbejdsopgaver f.eks. samarbejde, ledelse, og opgaveforståelse?
  • Hvordan påvirker teknologien oplevelsen af mening i arbejdet?
  • Hvordan virker algoritmer?
  • Hvilke potentialer ser organisationer og ledere i de nye teknologier – og fungerer de i praksis?
  • Hvilke etiske overvejelser gør sig gældende – og bliver de diskuteret?

Dette er nogle af de spørgsmål vi tager op på Center for Studier i Arbejdslivs årskonference 2021.

Velkommen til konference!

CSAs årskonferencer har til formål at bringe forskere, praktikere, studerende, fagprofessionelle, ledere, politikere og tillidsvalgte sammen omkring centrale og aktuelle problemstillinger inden for arbejdslivet.
Traditionen med årskonferencer har været en succes i mange år og er for alle interesserede. Årskonferencerne afholdes rundt omkring på de danske universiteter og større uddannelsesinstitutioner. Formen varierer henover dagen med f.eks. oplæg, poster sessions, debatter og workshops.

Program

08:30 09:00 Ankomst og registrering
Mød de andre deltagere. Med morgenbrød og kaffe
09:00 09:20 Velkomst
Præsentation af årets tema og værtsted samt posters
09:20 10:05 Keynote 1:
“Digitale arbejdsmarkeder – fra jobs til opgaver”
Anna Ilsø. FAOS, Københavns Universitet.
10:05 10:45 Årets postermarked – med kaffe
CSA præsenterer temaerne for årets posters fra speciale- og Ph.D.-studerende indenfor arbejdsliv og arbejdsmiljø
10:45 11:30 Keynote 2:
“Oversættelser: Hvordan taler digitale og sociale logikker sammen?”
Adrienne Mannov. Antropologi, Aarhus Universitet
11:30 12:30 Frokost
12:30 13:15 Keynote 3:
“Digital transformation og AI – Hvordan får vi greb om kompleksiteten?”
Brit Ross Winthereik. Technologies in Practice, IT-Universitetet
13:15 13:25 Kort pause
13:25 14:55 Workshops
Vælg mellem 3 workshops, der hver sætter fokus på teknologiers betydning i arbejdslivet. Yderligere beskrivelse af workshops kommer senere.
14:55 15:10 Pause
Med kaffe, kage og frugt
15:10 15:55 Keynote 4:
“Når arbejdsgiveren er en app”
Mette Lykke Nielsen. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
15:55 16:00 Afrunding og på gensyn

Kl. 16 – 17:30 er der øl og vand for de, som vil snakke videre.

Kl. 17:30 – 20:30 er der generalforsamling i CSA.

Keynotes

Keynote 1: Digitale arbejdsmarkeder – fra jobs til opgaver

Digitaliseringen af arbejdet skubber til, hvordan arbejdsmarkederne i den vestlige verden grundlæggende er skruet sammen i disse år. På den ene side accelereres automatiseringen af arbejdet – det betyder ændringer i, hvilke jobfunktioner, der er brug for.  På den anden side bevæger vi os med digitaliseringen frem mod (eller tilbage til) akkord- og stykarbejde via digitale platforme. Med andre ord: vi bevæger os fra en jobøkonomi til en opgaveøkonomi. Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt vi kan regulere opgaveøkonomien på den måde, som vi har været vant til i den vestlige verden med forhandling af overenskomster og aftaler. I oplægget diskuteres muligheder og udfordringer ved en aftaleregulering af opgaveøkonomien på baggrund af konkrete eksempler.

Anna Ilsø er Ph.D. og lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet

Keynote 2: Oversættelser: Hvordan taler digitale og sociale logikker sammen?

Når vi taler om ‘oversættelser’, så er vores dagligdagsforventning, at de bagvedliggende logikker for et begreb eller fænomen er de samme – vi skal blot finde det rigtige ord for det i et andet sprog. Men når vi bruger digitale værktøjer til at repræsentere noget socialt, så er de bagvedliggende logikker ofte væsensforskellige. Det bliver eksempelvis tydeligt, når vores svarmuligheder i et spørgeskema ikke stemmer overens med den virkelighed, vi oplever. Udover at det er frustrerende, sidder man tilbage med en oplevelse af, at vores måde at erfare verden på ikke er ikke genkendelig. Der findes et analytisk begreb, der indfanger denne oplevelse: nemlig ‘epistemisk forvirring’. Epistemisk forvirring – eller en forvirring om, hvordan vi ved hvad vi ved, kan være ubehagelig.

Samtidig får vi at vide, at vi skal bruge flere digitale og automatiserede systemer til at optimere velfærden i Danmark. Men hvis vi skal det, er vi nødt til at finde ud af, hvordan epistemisk forvirring kan bruges aktivt til at bygge bro mellem – eller oversætte – logikkerne. Og det kan kun lade sig gøre, hvis vi opholder os i forvirringen lidt længere, end vi egentlig synes er rart.

Adrienne Mannov er adjunkt i Antropologi, Aarhus Universitet

Keynote 3: Digital transformation og AI – Hvordan får vi greb om kompleksiteten?

Oplægget giver eksempler på digital innovation i den offentlige sektor og viser hvorfor det giver mening at anlægge et kompleksitetsperspektiv på den digitale udvikling. Særligt i forhold til kunstig intelligens (AI), som der er stor begejstring omkring, er det vigtigt at brede perspektivet ud og undersøge de samspil, som automatiserede systemer, skal være en del af. Jeg argumenterer for, at der på en og samme tid er behov for et fokus på teknologisk design — hvad kan og gør teknologien, hvilke værdier er bygget ind, hvordan implementeres den klogt, hvilke kompetencer har brugerne behov for — og på den arbejdslivsmæssige og organisatoriske sammenhæng, som AI løsninger indgår i. Min konklusion er at kunstig intelligens har brug for kulturel intelligens.

Brit Ross Winthereik er Ph.D. og professor i forskningsgruppen Technologies in Practice samt leder af Center for Digital Velfærd, IT-Universitetet.

Keynote 4: Arbejdslivet i digitaliserede organisationer

Med udgangspunkt i sociologisk ungdomsforskning og arbejdslivsforskning viser jeg gennem en række empiriske analyser, hvilke konsekvenser det kan få for unge beskæftigede, når arbejdsgiveren er en app, ansættelser erstattes af ’gigs’, og traditionelle ansættelsesformer transformeres. Baggrunden er to afsluttede forskningsprojekter, hvor jeg og en række kollegaer har interviewet 27 unge ml. 18 og 30 år, der finder beskæftigelse på- eller via digitale arbejdsplatforme og sociale medieplatforme. Mange af disse unge fremhæver autonomien og fleksibiliteten i arbejdet som motiverende. Men ofte er autonomien og fleksibiliteten samtidig begrænset. Arbejdstagere på digitale arbejdsplatforme er f.eks. typisk underlagt nye former for kontrol og styring, der i varierende grad begrænser de unges autonomi. Det kalder jeg i præsentationen for et ’dobbelt autonomiparadoks’. Et eksempel er, når et cykelbud der bringer mad ud til private kunder, sætter stor pris på autonomien i arbejdet, men samtidig ikke kan gennemskue logikkerne i den app, som dirigerer hans ruter ind igennem byen, og som hans indtægt er afhængig af. Den form for styring begrebssættes i præsentationen som ’algoritmisk management’.

Mette Lykke Nielsen er Ph.D. og lektor ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Workshops

Workshop 1: Når teknologier former arbejdstiden

Indførslen af nye digitale teknologier samt kommunikations- og planlægningsredskaber har transformeret mange menneskers arbejdsliv. Evnen til at styre og udnytte tiden effektivt understøttes af teknologier såsom e-mails, smartphones og kalendere. Tiden bliver ‘bøjelig’ og arbejde kan med teknologiens hjælp udføres på på hvilket som helst tidspunkt og på hvilket som helst sted. Men hvad sker der med arbejdets indhold, relationen til kollegerne, familien eller borgeren i kølvandet på disse optimerende tidsteknologier? Hvilke nye udfordringer skaber det for medarbejdere og arbejdspladser, og hvordan kan der arbejdes proaktivt med at skabe et arbejdsliv, som rummer både fleksibilitet og resonans i forhold til kerneopgaven?

I denne workshop præsenterer oplægsholderne to forskellige blik på forholdet mellem teknologi og arbejdsliv og dykker ned i accelerationen af den enkeltes arbejdsliv og den psykosociale arbejdsorganisering. Workshoppen består af oplæg med rig mulighed for diskussion med deltagerne.

Cecilie Kampmann, Ph.d.-studerende og Vibeke Kristine Scheller, Ph.D, postdoc er begge fra Institut for Organisation på Copenhagen Business School

Workshop 2: Teknologisk omsorg

Indførslen af velfærdsteknologier i omsorgs- og plejearbejde skal gøre det muligt at arbejde smartere, skabe kvalitetsløft for færre penge samtidig med at borgerne gøres mere selvhjulpne. Spørgsmålet er hvad det betyder for arbejdet?  I denne workshop sætter vi fokus på, hvordan velfærdsteknologier kan skabe nye omsorgsrelationer og ændre arbejdets mening og indhold. Fokus er på, hvordan ledere og medarbejdere kan agere for at sikre velfærdsteknologier kan bevæge arbejdets mening og indhold i den rigtige retning.

Gennem en blanding af oplæg og diskussion med deltagerne ønsker vi med workshoppen at sætte fokus på opmærksomhedspunkter i forbindelse med de forandringer i mening og indhold, velfærdsteknologi er med til at skabe. Fokus vil være på organisatoriske forhold og mulighed for at agere i de enkelte organisationer og på de enkelte arbejdspladser.

Sidsel Lond Grosen, Ph.D., Annette Kamp, Ph.D., og Agnete Meldgaard Hansen, Ph.D., er alle lektorer ved Center for Arbejdslivsforskning, Roskilde Universitet

Workshop 3: Nye teknologiers betydning for arbejdsmiljøet

Selvom nye teknologier karakteriseres ved netop at være nye, kan der alligevel identificeres en række forhold, som går igen, når man ser på, hvad der historisk er sket, når ny teknologi introduceres i forskellige typer af arbejde.

Workshoppen introducerer overordnet til forskellige arbejdsmiljømæssige betydninger af introduktionen af nye teknologier i arbejdet. Anvendelsen af nye teknologier og digitaliseringen af arbejdslivet rummer en række potentialer for arbejdsmiljøet, men også udfordringer og potentielle risici. Dette eksemplificeres med udgangspunkt i ‘virtuelle teknologier’ i byggebranchen, blandt andet med særligt fokus på overvågningsteknologier.

Workshoppen vil inddrage deltagerne til analyse og diskussion af eksempler på, hvordan forskningen behandler overvågningsteknologier, for herefter at sætte fokus på hvad praktikere, politiske organisationer og forskere bør gøre fremadrettet.

Jeppe Ajslev er Ph.D. og seniorforsker. Ika Nimb er videnskabelig assistent. Begge er fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Tilmelding

Årskonference i Center for Studier i Arbejdsliv 2018

Der er få ekstra billetter til salg via Safeticket.

Hvis du har udvidet institutionsabonnement kan du stadig tilmelde dig via info@arbejdsliv.org.

Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi dig en mail med yderligere oplysninger. Alle tilmeldte modtager praktiske oplysninger.

Vi følger naturligvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afholdelse af større arrangementer. Hvis der sker ændringer i de nuværende anbefalinger, som har betydning for arrangementet, giver vi deltagerne direkte besked.

Priser for deltagelse i årskonferencen

Medlemmer af CSA/abonnenter på Tidsskrift for Arbejdsliv: 750,- kr.
Ikke-medlemmer/ikke-abonnenter:            900,- kr.
Studerende 350,- kr.

Ved tilmelding til årsmødet er det muligt at få 150,- kr. i rabat på Tidsskrift for Arbejdsliv (gælder ikke eksisterende medlemmer).

Årsabonnement på Tidsskrift for Arbejdsliv inkl. medlemskab af CSA (inkl. rabat):

Personligt abonnement 345,- kr.(1.095 kr. inkl. konference)
Studenterabonnement 105,- kr.(455 kr. inkl. konference)
Institutionsabonnement 575,- kr.(1.300 kr. inkl. konference)
Digitalt abonnement 250,- kr.(1.000 kr. inkl. konference)

Spørgsmål vedrørende tilmelding eller betaling sendes til info@arbejdsliv.org

Har du andre spørgsmål til konferencen er du også velkommen til at kontakte Jeppe Lykke Møller på jlm@nfa.dk

Årskonference i Center for Studier i Arbejdsliv 2021

Find vej

Konferencen finder sted i bygning 3 på Roskilde Universitet. Er du i bil, kan du navigere til ’Korallens allé’ for at finde nærmeste parkeringsplads. Der er også parkering andre steder i nærheden. Bemærk, at parkering kræver tilladelse. Denne sendes et par dage inden konferencens start til alle deltagere.

Hvis du kommer med toget, skal du være opmærksom på, at træbroen over Trekroner Allé er revet ned og under genopbygning. Du skal derfor gå mod Roskilde Universitet via Trekroner Centervej. Gåturen tager ca. 15 minutter.