Traditionen tro arrangerer CSA Ph.D.-workshops på Arbejdsmiljørådgivernes årlige arbejdsmiljøkonference i Nyborg. Hvis du deltager i konferencen, kan du i år deltage i disse spændende workshops, hvor du kan høre om ny forskning og diskutere de praktiske muligheder med de unge forskere.

Ph.D.-workshop 1

1. oplæg: Sikkerhedspraksis i byggebranchen: hvordan håndteres organisatorisk tvetydighed?

Katharina Christiane Jeschke, sociolog og Ph.D.-studerende ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Copenhagen Business School.

Mit oplæg handler om, hvordan byggeprojekters ofte modsatrettede og dynamiske krav påvirker de forskellige aktører i denne midlertidige organisering af arbejdet. Jeg præsenterer de foreløbige resultater fra et igangværende etnografisk forskningsprojekt på to byggepladser, og viser, hvordan der opstår friktioner og konflikter. Dels mellem organisatoriske krav og institutionelle forskrifter. Dels mellem forskellige aktørgrupper inden for samme organisation.

Projektet bidrager med ny viden om organisationens rolle inden for byggeriet, som endnu stadig er underudviklet, ligesom det bidrager til sikkerhedsforskningen med at forstå, hvordan samfundsmæssigt skabte sociale fænomener spiller ind på arbejdet. Noget der ofte overses til fordel for psykologiske tilgange på individniveau. Der er imidlertid behov for at forstå sociale mekanismer i specifikke sammenhænge og den organisatoriske sammenhæng, hvori disse mekanismer er konstrueret, for at forstå sikkerhed som en praksis. For at forstå, hvorfor folk arbejder som de gør, skal sikkerhedsforskere undersøge deres kontekstspecifikke praksis, deres daglige opgaver og hvordan de oplever og lærer om verden.

Jeg inviterer til en diskussion om de sociale konsekvenser af disse friktioner, og om de er nyttige til at skabe strategier for at arbejde sikkert. Jeg vil gerne tale om, hvordan organisatoriske aktører oversætter og forhandler sikkerhed mellem flere organisatoriske krav, hvilke sikkerhedsmetoder, de udvikler til at klare organisatorisk tvetydighed, og hvilke kompetencer de har brug for for at imødekomme disse mange krav. Endelig opfordrer jeg til drøftelse af organisationens rolle og den rolle, som den enkelte aktør spiller som kompetent sikkerhedsekspert.

2. oplæg: Ny metode til at udrede af kemikaliers potentielle giftighed

Emilie Da Silva, farmaceut og MSc i toksikologi og Ph.D-studerende ved Danmarks Tekniske Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Vi har på NFA udviklet en ny såkaldt ’in vitro’-metode til at screene for kemikaliers giftighed. Jeg vil præsentere mit arbejde med metoden, og hvordan man kan bruge den til at undgå at udsætte medarbejdere og forbrugere for giftige stoffer. Relevansen af denne alternative tilgang underbygges ved at udrede for toksicitetsmekanismen, som ligger bag udviklingen af en akut toksisk effekt på lungerne.

Kemisk påvirkning af arbejdere og forbrugere er et udbredt problem, og vi bliver med jævne mellemrum eksponeret for kemikalier, der fører til akut inhalationstoksicitet (vejtrækningsbesvær, brystsmerter, hovedpine mv.). Ifølge REACH-forordningen skal kemikalier, der importeres eller fremstilles i Europa over 10 tons om året, vurderes for deres giftigheds potentiale. Desværre er det i dag umuligt at udføre disse tests uden at anvende dyr. De eksisterende protokoller er etisk uforsvarlige, dyre og tidskrævende, i tillæg er den menneskelige relevans af disse tests tvivlsom. De begrænsninger, der er ved at udføre giftighedstests på dyr, gør det desuden umuligt at vurdere giftigheden af de mange blandinger af kemikalier på markedet, hvor kemikalierne kan påvirke hinandens giftighedspotentiale. Der er en åbenbar mangel på alternative metoder for at teste kemikaliers inhalationspotentiale – uden at bruge forsøgsdyr. Derfor undersøger vi den bagvedliggende mekanisme for toksicitet af indåndede kemikalier og optimerer en alternativ metode til at måle toksicitet potentiale, uden brug af dyr.

Den alternative in vitro metode er unik i verden. Vi har vist, at det er muligt at udvikle en relevant metode til screening af toksicitet udløst af kemikalier baseret på at teste den vigtigste toksicitetsmekanisme. Gennem optimering og standardisering af protokollen kan denne metode blive tilgængelig for importører og producenter for at vurdere den potentielle toksicitet så medarbejdere og forbrugerne kan beskyttes.

Ph.D.-workshop 2

1. Oplæg: Forandringsledelse gennem LEAN og spilbaseret læring

Esben Langager Olsen, cand.psych. og erhvervs-Ph.D.-studerende ved Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø og Copenhagen Business School.

I dette projekt ser jeg på, hvordan et Lean-baseret ledelsessystem kan beriges af nye forandringsfremmende procesværktøjer, herunder spilbaseret læring. Hos Novozymes har den internationale konkurrence bl.a. ført til et skærpet fokus på værdikæder, og effektiviserende forandringer er blevet en del af hverdagen. Lean-konceptet har i en årrække været metoden til at nå produktivitetsforbedringerne, og mange forandringer sker i forlængelse af Lean-arbejdet. Forandringsledelse er dog en vedvarende problemstilling, som udfordrer både forandringsprojekternes værdiskabelse og de berørte aktørers arbejdsmiljø.

Projektets nyhedsværdi ligger i de hybride løsninger, som udvikles i projektet, hvor løsninger skabes i mødet mellem fjerne slægtninge inden for arbejdsmiljøinterventioner som; Lean, psykoterapiforskning og spilbaseret læring. Projektets viden kan anvendes i praksis både som et case studie, der viser, hvordan interventioner oversættes fra koncept i en kontekst til organisationsrutiner i en anden, og som inspirerende eksempler på, hvordan sådanne værktøjer kan ende med at se ud og blive brugt i praksis.

2. Oplæg: Helende arkitektur – når stedet gøres til en aktiv del af arbejdet

Thorben Simonsen, cand.scient.soc og Ph.D.-studerende ved Copenhagen Business School.

I dette oplæg vil jeg præsentere resultater fra min forskning i forholdet mellem såkaldt ’helende arkitektur’, dets rumlige disponering og psykiatrisk praksis. Resultaterne bygger på erfaringer fra et nyt psykiatrisygehus i Slagelse. På baggrund af observationsstudier, interviews og dokumenter har jeg undersøgt, hvilke intentioner der er indskrevet i arkitekturen, hvordan disse intentioner er blevet gjort manifeste i særlige rumlige forløb, samt hvilken betydning dette designede rum har for personalets arbejde og deres interaktioner med patienter.

At rummet har betydning, er langt fra en ny indsigt i psykiatrien, men det er nyt, at rummet sættes så direkte i forbindelse med en behandlingsmæssig tankegang, som det sker i forestillingen om helende arkitektur. Helende arkitektur er et centralt arkitektonisk princip i nyere hospitalsbyggeri, hvor ’recovery’ som behandlingsprincip ses indskrevet i de psykiatriske faciliteter.

Med inspiration fra antropologi, mikro-sociologi og science and technology studies vil jeg komme ind på, hvordan rummet gør en forskel i praksis; hvordan glas eksempelvis spiller en rolle for dannelsen af relationer; hvordan personalet håndterer patienter på psykiatriske afsnit designet til at skabe ’møder’; samt hvordan personalets oplevelse af synlighed har betydning for deres arbejdsmiljø.

Jeg viser derved, hvordan rummet og mennesket former hinanden, hvorved det designede rums determinerede funktion erstattes af myriader af spændinger mellem det designede og det ’skabte’ rum. Disse spændinger er vigtige at have blik for, både for bedre at forstå relationen mellem psykiatrisk praksis og rum, men også for at kvalificere udviklingen af helende arkitektur i fremtiden.